Nyhedsbrev Marts 2025
nyt om toilet - nyt om sommerudflugt
Hej alle
Foråret er over os, det er skønt at se, hvordan det pibler frem overalt, fuglene synger og leger forårslege, desværre også rågerne, der er flyttet ind og har bygget lejligheder i et træ på Seniorlunden, deres sprog er knapt så kønt.
Seniorlunden er ved at blive gjort sommerklar, der er tromlet og slået græs, krolfhuller og udslag ordnet, muldvarpekongen har fanget ikke færre end 6 muldvarpe her på en måned, godt gået, nu håber vi, der ikke er flere.
Der er søgt 2 steder og fået bevilget 2 gange kr. 25.000,- til toiletter, også godt gået, planen er, at de bliver installeret, når AUQA er færdige med deres rørlægning.
Der er ved eftersyn blevet et par klapborde i overskud, ved interesse kan de afhentes for kr. 50,- pr. stk.
Sommerudflugten er nu på plads, det bliver torsdag d. 5. juni og turen går til Brunkulslejerne ved Søby , hvor en guide venter og fortæller om det spændende område, der vil være kaffe med rundstykke, frokost, kaffe med lagkage undervejs, pris og tilmeldingsskema snarest.
Tirsdag d. 10. april er der planlagt en Ugelbølletur med slutkaffe for det ”lange” hold, samkørsel fra Seniorlunden kl. 9.30. -
”korte” hold får tilbuddet senere.
Der er lang tid til endnu, mandag d. 28. april er der kager, men I må selv sørge for kaffe, da kaffekonen tillader sig at holde en fridag.
Påsken er også snart, husk, feriegæster i alle aldre er velkomne, men vi holder fri
Skærtorsdag og 2. påskedag.
Vi ses til FRISK LUFT – BEVÆGELSE og FORNØJELSE
Med venlig hilsen
Søster