Referat
Generalforsamling afholdt d. 9. september 2024
1. Velkomst v/ Søren Andersen
2. Valg af dirigent - Anne Birgitte Mortensen
Generalforsamlingen er varslet på lovlig vis på hjemmeside og sociale medier – 2 uger før afholdelse.
3. Beretning v/Søren. Læs beretning her
Under aflæggelse af beretning fremkom flere spørgsmål omkring betingelserne for TRIF Gymnastik & TeamGym's leje og booking af hallerne.
4. Aflæggelse af regnskab v/Majbritt
Det fremgik tydeligt, at foreningens regnskab slutter i minus, hvilket ikke er tilfredsstillende, eftersom det er tredje år i træk, at dette sker. Majbritt forklarer, at det især skyldes store lønudgifter til instruktører i TeamGym-afdelingen.
Også her var der en del kommentarer og spørgsmål. Bl.a. blev der spurgt ind til, hvorfor der ikke markedsføres mere, så TeamGym bliver mere ”kendt” i lokalområdet.
Desuden kommenteres der på manglen på sponsorater. Historikken er, at flere af den tidligere bestyrelse, som bl.a. stod for sponsorater er gået ud af bestyrelsen, hvorfor der har ligget et stort genopbygningsarbejde med bl.a. sponsorater til dragter.
5. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag til formand/bestyrelse
6. Nye medlemmer i bestyrelsen
Punktet betragtes som irrelevant på nuværende tidspunkt, da foreningen afholdte Ekstraordinær Generalforsamling d. 22. maj. Her blev bestyrelsen suppleret med 3 nye medlemmer.
Bestyrelsen består derfor nu af følgende:
Formand: Søren Andersen
Kasserer: Majbritt Pedersen
Sparring med formand og bestyrelsesmedlem: Anne Birgitte Mortensen
Bestyrelsesmedlem: Jens Chr. Christensen
Bestyrelsesmedlem: Anna H. Eriksen
Bestyrelsesmedlem: Camilla V. Mehl
Bestyrelsesmedlem: Anita Hansen
Suppleant: Marlene B. Øllgaard
Find kontaktoplysninger på bestyrelsen her
7. Eventuelt
Dragtudvalg
Nye måder at skabe mere indtjening på – lejre, åben hal, kurser m.m.
Ugelbølle, d. 10. september 2024
Gymnastikformand, Søren Sloth Althoff Andersen