
SJOV SØNDAG med Djurslands Bank
Tak for et godt arrangement i Rønde Arena
Djurlands Bank inviterede til 2 timers SJOV SØNDAG og betalte entreen for hele 300 springglade børn.
Der blev serveret lækker kaffe fra kaffebilen til de voksne, som kunne nyde den på tribunepladserne, imens børnene gav den gas på trampoliner, airtracks, redskabsbaner og i skumgrav.
Hal 2 var tumlesal for de mindste.
Arenaen summede af sjov og glæde og der var plads til både store og små.
Djurslands Bank havde også en konkurrence med, hvor man som voksen kunne vinde en fin gavekurv - vinderen blev trukket på dagen. Stort tillykke til den heldige.
TRIF Gymnastik & TeamGym Djurs vil gerne sige stor tak til Djurslands Bank for arrangementet og støtten til gymnastikforeningen.
Samtidig også en stor tak til frivillige i gymnastikforeningen for hjælpende hænder.
Vi håber at kunne gentage succesen en anden gang.
I mellemtiden er der SJOV SØNDAG ca. en gang om måneden, hvor alle børn er velkomne til at komme og springe, lege og have det sjovt i 2 timer for 50 kr. i Djurslands Bank, Rønde Arena.
Datoerne for SJOV SØNDAG resten af sæsonen 2025:
05. januar
26. januar
23. februar
30. marts
27. april
25. maj