Minipiger (2012-2013)

Tilmelding for sæson 24/25 er nu åben

DSCF6986

Holdbeskrivelse
Holdet er for den gymnast, som har gymnastik som sin primære aktivitet, og som ønsker at dygtiggøre sig yderligere. Konkurrenceerfaring er underordnet, da det vigtigste i denne aldersgruppe er at kunne indgå i et fællesskab, hvor gymnasten aktivt bidrager til et positivt træningsmiljø, som er præget af at ville gøre sig umage, have lyst til at træne og være en god holdkammerat. 
Holdet vil i starten af sæsonen blive inddelt i to hold for at sikre bedst mulige udviklingsbetingelser og for at give så mange som muligt mulighed for at deltage i konkurrencer. 

Vi vil være i dialog med forældrene, hvis vi oplever ændret adfærd hos gymnasten, som gør, at gymnasten ikke bidrager til et positivt træningsmiljø, og derfra forbeholder vi os retten til at henvise gymnasten til et andet tilbud. 

Træningens indhold
Den ugentlige træning kommer til at bestå af 2 springtræninger og 1 rytmetræning. Alle træningerne er obligatoriske, og indholdet vil være varierende alt efter tidspunktet på sæsonen. Der kommer til at blive lagt vægt på gymnastens basale grundform, da dette er med til at danne fundamentet for at kunne udvikle sig. Styrke, kondition og smidighed vil være omdrejningspunktet. 
Derudover kommer gymnasten til at skulle arbejde på det mentale; refleksion omkring håndtering af modgang samt bevidsthed om at gymnasten løbende træffer valg som enten fordrer eller bremser udvikling. 

Forventninger
Foruden forventningen om, at gymnasten aktivt bidrager til et positivt træningsmiljø, så forventer vi også, at gymnasten deltager i alle træningens facetter på eget initiativ og er interesseret i at arbejde på håndteringen af modgang og udfordringer. Det forventes, at gymnasten har lyst til at være en del af fællesskabet, og gør sit til at tilføje godt humør og energi til træningerne.
Derudover forventer vi, at gymnasten har interesse i at lave hjemmetræning i løbet af sæsonen.

Som forældre forventer vi, at I bakker op om jeres barns ugentlige træninger, og at i bidrager til den positive samtale omkring holdkammerater, trænere og gymnastikken. Det kan sommetider være svært i modgang, og der forventer vi, at i tager dialogen med de voksne trænere, så vi sammen kan finde den gode løsning. Vores skriftlige og løbende kommunikationsform er via vores facebookgrupper, hvor det forventes at alle forældre holder sig orienteret. Der er både en gruppe for det enkelte hold samt en fællesgruppe for alle i TeamGym, da vi har arrangementer og informationer på tværs. Når der skal sendes beskeder ud til alle i foreningen, vil i modtage en mail gennem Conventus. 

Konkurrence
I pigernes konkurrenceafdeling inddeler vi gymnasterne i træningsgrupper, så alder og niveau hænger sammen. Vores træningsgrupper kan variere fra træning til træning alt efter indhold og fokus på sæsonen. Som gymnast vil du også opleve, at du ikke altid træner i gruppe med dem, som du skal til konkurrence med. Vi tror på, at mødet mellem forskellighed kan bidrage positivt til den enkeltes udvikling og samtidig understøtte trivsel på tværs af hold og årgange.

Alder og niveau sætter rammerne for, hvilken række det enkelte hold skal deltage i, da det faktisk er muligt for “alle” at stille op til konkurrence. Jo dygtigere og ældre du bliver, jo større bliver kravene. Aldersinddelingerne er forudbestemt af forbundets aldersinddeling, hvor du som konkurrencegymnast går fra Nano og Micro som de to yngste aldersgrupper og videre derfra til Mini, Junior og Senior. Reglementsmæssigt stiger rækkerne på følgende måde; Aspirant, Region, Danmarksserien og LIGA. 

Det er til hver en tid trænerne som beslutter inddelingen af gymnaster samt hvilken række holdet skal konkurrere i. Der vil på nogle hold være for mange til deltagelse i én konkurrence, da man max må være 10 eller 12 på gulvet alt efter reglementet. Dette er også årsagen til, at det lille alle blev sat i citationstegn. Ved tilfældet af for mange gymnaster, så vil begrebet reserve blive taget i brug, hvilket du vil få uddybet, hvis det bliver aktuelt på det enkelte hold. 

Instruktører

Simon Esmann
Simon Esmann Instruktør
Sofie Aude
Sofie Aude Instruktør
Kathrine Ege Gru
Kathrine Ege Gru Instruktør
Mathias Bang
Mathias Bang Instruktør
Sofie Ny
Sofie Ny Instruktør

Sæsonperiode: uge 33 - uge 25 

Træning i ferier:
Vi træner som udgangspunkt i ferierne, men træningstiderne kan variere fra normalen. Der vil gives besked om dette i facebookgruppen.

Kontingentet dækker:
Den ugentlige træning, træner-bemanding, træning i ferier (undtagen sommerferien) og holdgebyr ifbm. konkurrencer. 

Kontingentet dækker ikke:
Træningstøj, klubtøj, deltagergebyr ifbm. konkurrencer (125,- pr. konkurrence), konkurrencelicens (100,- for begynder licens og 265,- for national licens), leje af konkurrencedragt, træning i sommerferien og evt. deltagelse i træningslejre. 

Facebookgruppe:
https://www.facebook.com/groups/1756076751588736 

Minipiger
  • Dag Mandag
  • Tid 16.30 – 18.30 (enten rytme fra 16.00-18.00 eller spring fra 16.30-18.30)
  • Dag Torsdag
  • Tid 16.30 – 18.30
  • Dag Søndag
  • Tid 14.30 – 16.30
Sted Djurslands Bank - Rønde Arena

Rate 1: 4.000 kr., betales v. tilmelding
Rate 2: 2.500 kr., betales 12.jan.

Tilmelding først til mølle
Der er plads til 28 gymnaster på holdet (2 hold x 14), derfor foregår tilmelding efter først til mølle princippet, hvorfor vi desværre ikke kan garantere plads til alle.

Klik på "Tilmeld hold" og se om der er plads på holdet

Husk - TRIF Kontingent

Tilmelding kræver medlemskab af TRIF Hovedforening.

TRIF er organiseret således, at alle medlemmer skal, ud over at betale til deres valgte idrætsgren, også betale et årligt kontingent på 150,- (pr. 1. juli) til TRIFs hovedforening.

Hovedforeningen i TRIF står for drift, økonomi og markedsføring, så vores afdelinger kan fokusere på at træne dig.

Når du har fundet det rigtige hold, starter du med at melde dig ind i hovedforeningen.
Herefter kan du tilmelde dig alle de hold du ønsker.

Bliv medlem

Brug for hjælp?

Har du brug for hjælp til at oprette dig som medlem, ændre kortoplysninger m.m.

Find vejledninger her